Chips håndkogte | Hunters Dubai
Gourmet chips langt fra det ordinære
De lækre chips fra Hunter’s er afsindigt svære at tage fingrene fra, når du først får begyndt.
Bag de håndkogte chips står familieejede Hunter Foods Dubai, der siden 1985 har leveret chips og snacks med fokus på ”bedre for dig”.
Det betyder blandt andet, at der udelukkende anvendes GMO-fri råvarer i produktionen.
Råvarer, etik og mennesker i fokus
Hos Gavegaarden kan du opleve Hunter Foods´ gourmet linje i form af håndkogte chips, der er internationalt certificeret.
Hunters er ikke bange for at tilbyde smage, du ikke nødvendigvis forbinder med chips eksempelvis Wasabi & Gurkemeje, Thai Grøn Karry, Pesto & Parmesan samt Sort Trøffel.
Hunter Foods følger nøje produkterne fra råvare til færdigt produkt. Organisationen er udpræget multikulturel og drager fordel af de forskellige baggrunde og erfaringer i produktudviklingen. Fælles for alle ansatte er en glæde ved gode råvarer, god etik og gode mennesker.